Supervision
Supervision er en metodisk undersøgelse af arbejdsmæssige problemstillinger. Som ekstern supervisor har jeg mulighed for at se på dine udfordringer fra et nyt perspektiv og give dig ny inspiration. Udgangspunktet er samspillet mellem dig som person, din rolle og din organisation.
Formålet med supervisionen er at give dig mulighed for at reflektere over udfordringer og dilemmaer i arbejdet og derved skabe nye forståelser og handlemuligheder. Gennem supervisionen får du større selvindsigt og viden om, hvordan du kan udvikle din arbejdsrolle, og du får nye måder at håndtere udfordringerne på.
Supervisionen kan foregå både individuelt og i en gruppe.
Personalegrupper kan have stor glæde af at få supervision i gruppen, og jeg har stor erfaring med at supervisere personalegrupper - indenfor forskellige fagområder eks. sundheds - og undervisningssektoren.
Jeg tilrettelægger også supervisionskurser for personalegrupper, hvor deltagerne trænes i at modtage og give supervision, således at gruppen efterhånden selv vil kunne supervisere hinanden – se også kurset kollegial supervision.
